PF Auto er en forening af DTU-studerende og –kandidater. Vi råder over et veludstyret autoværksted, hvor vi kan udføre de fleste reparationer på et køretøj. Her er bl.a. lifte, svejseapparater, bremseprøvestand og malekabine.
Vi er over 500 medlemmer, så der er næsten altid liv på værkstedet og hjælp at hente, hvis man vil kaste sig over noget, man ikke har prøvet før.
Vi optager som udgangspunkt kun studerende som medlemmer for tiden, da belastningen på foreningens ressourcer er høj. Dog er du som alumne velkommen til at sende en motiveret ansøgning med lidt om dig selv, din erfaring, hvordan du forventer at bruge værkstedet og hvad du kan bidrage med til foreningen.